Copyleft så et barn forstår det - at udrede
en del misforståelser
af Wu Ming 1, Il Mucchio selvaggio #526, marts 2003
"Men... hvis alle kan kopiere jeres bøger uden at betale, hvordan
tjener I så penge til at leve?" Folk stiller dette spørgsmål
ganske tit, og ikke sjældent tilføjer de at: "Ophavsret
er nødvendigt, en forfatters værk må beskyttes!"
Denne type ytringer viser hvor meget støv den herskende kultur (baseret
på ejendomsprincippet) og underholdningsindustrien har lykkedes at smide
i offentlighedens øjne. Hvad gælder forfatternes rettigheder
og den intellektuelle ejendomsret så råder der stadig en forvirrende
ideologi såvel indenfor medierne som vores hoveder, selvom den går
igennem en krise, takket være genfødselen af bevægelser
og de pågående samfundsomvæltninger. Kun blodsugere og parasitter
tjener på et syn der ligestiller "ophavsret" med "forfatternes
rettigheder" og sætter det senere i modsætning til piratkopiering.
Dette er vældigt langt fra sandheden.
Wu Ming-kollektivets bøger publiceres med en speciel notits: delvis
eller total reproduktion af denne bog og des spredning i elektronisk form
er tilladt til ikke-kommercielle formål, forudsat at denne notits indkluderes.
Denne notits er baseret på konceptet "copyleft", som blev
opfundet af Richard Stallman og bevægelsen for fri software i 1980erne,
og som anvendes indenfor kommunikation. videnskab, kreativ skrivning og kunst.
"Copyleft" er en uoversættelig ordleg som betegner en filosofi
og et sæt af specielle licenser. Den første var GPL (GNU Public
License), som var tænkt til at beskytte fri software og forhindre tredje
part (fx. Microsoft) at lægge beslag på og privatisere autonome
grupper, bestående af brugere og programmørers, arbejde. For
dem der ikke kender til det, består fri software af en åben kildekode
som kan kontrolleres, modificeres og forbedres af brugere, enten individuelt
eller i samarbejde med andre.
Hvis det bare var forblevet almen ejendom så var fri software før
eller siden faldet i kløerne på firmaernes rovdyr. Løsningen
blev at vende vrangen ud på begrebet ophavsret: Hvad der tidligere havde
været en hindring for fri reproduktion blev nu en garanti for det. Enkelt
udtrykt: jeg hævder ophavsretten til mit værk, dermed er jeg dets
ejer, jeg udnytter dette til at tillade mennesker at anvende mit værk
som de vil: det kan kopiere det, ændre det og sprede det. Det eneste
de ikke må gøre er at forbyde andre at gøre det samme,
ingen må ligge beslag på værket og begrænse dets spredning,
ingen kan hævde ophavsret på det eftersom der allerede findes
en ejer, det er mig og jeg banker dig sønder og sammen.
Hvem som helst der ikke har pengene til at købe Wu Mings bøger,
eller ikke vil købe "katten i sækken" kan kopiere dem,
OCR-scanne dem, eller (et ganske bekvemt alternativ) downloade dem gratis
fra vores hjemmeside; www.wumingfoundation.com. Eftersom denne reproduktion
ikke sker med økonomisk gevinst for øje er det helt OK med os.
Hvis et udenlandsk forlag derimod ville oversætte en af vores bøger
sælge dem i sit land eller hvis en producent ville filmatisere den,
så er det en reproduktion med det formål at tjene penge, hvilket
indebærer at disse mennesker skal kontakte os og betale, for det er
ikke andet end fair at vi også tjener på det. Det er trods alt
os der skrev bogen.
Videre til spørgsmålet: Savner vi ikke pengene? Nej, det gør
vi ikke. Endnu flere eksempler modbeviser ekvationen mellem piratkopiering
og de faldende salgstal. Ellers havde den italienske udgave af vores roman
"Q", som har kunnet downloades gratis siden år 2000, ikke
kunnet trykkes 12 gange og var desuden aldrig blevet solgt i over 200.000
eksemplarer. Grundlæggende er det sådan, at jo mere en bog spredes,
desto mere sælger den.
Det er tilstrækkeligt at forklare hvad der sker med vores bøger.
Nogen logger ind på vores hjemmeside og downloader en roman, fx. "54".
Hvis de downloader den fra kontoret eller skolen kan de måske også
udskrive den gratis. Hvis de læser den og kan lide den, anbefaler de
den til deres venner. Ingen gider at vise et bundt A4-papirer til sine venner,
det mest sandsynlige er at de går i en butik og køber er eksemplar,
hvilket skaber en ny ekvation: et piratkopieret eksemplar = et købt
eksemplar. En del mennesker har sendt emails til os hvor de fortæller
at de har købt 6 eller 7 eksemplarer som gaver. Her er et piratkopieret
eksemplar = adskillige købte eksemplarer. Selv de der ikke har penge
til gaver vil nævne og rose bogen i samtaler, før eller siden
kommer nogen til at tage imod rådet og købe eller downloade den.
Mht. dem der ikke kunne lide bogen, behøver de idet mindste ikke at
betale en krone for den. På denne måde, og i lighed med det som
sker med fri software og åben kildekode, er det lykkedes at forene behovet
for at belønne forfattere (det som mere alment hedder intellektuelt
arbejde) for deres værk, med aranti for den gratis reproduktion og sociale
funktion.
Hovedparten af forlagene har endnu ikke fået øjnene op for dette
og er stadig vældig konservative ang. ophavsrettet. Anledningerne til
denne kortsigtethed er mere ideologiske end økonomiske. Vi tror at
forlagene er på vej til at åbne øjnene. I modsætning
til pladeindustrien trues bogindustrien ikke af at uddø, da den virker
i helt andre sammenhæng. Forlagene er endnu ikke blevet vanvittige,
de sætter sig ikke i vejen for den store revolution som demokratiserer
tilgangen til teknik til reproduktion. For bare nogle år siden var det
kun plade-studier der havde mulighed for mastering af musikken og adgang til
cd-brændere, nu har rigtig mange mennesker dem i deres hjem. Og hvordan
er det med P2P-fildeling? Overfor denne uafværgelige forandring er al
nuværende lovgivning om intellektuel ejendom allerede håbløs,
den forvitrer.
Da ophavsretten blev opfundet for ca. 300 år siden, fandtes der ingen
mulighed for "privat eksemplar" eller "reproduktion til ikke-kommercielle
formål": kun et konkurrerende forlag kunne bruge en trykpresse.
Ophavsret opfattedes ikke som anti-socialt, det var en trykkers våben
mod konkurrenter, ikke mod offentligheden. Idag er situationen drastisk forandret,
da offentligheden har adgang til maskiner (computere, kopimaskiner, etc) og
ophavsretten er blevet forvandlet til et våben mod folkemasserne.
Der er mere at sige, og vi burde gå tilbage til det grundlæggende:
al viden genereres socialt. Alle ideer er enten direkte eller indirekte formet
af de sociale relationer vi opretholder gennem de fællesskaber vi er
en del af. Når fremkomsten af al kundskab er social, er dets funktion
at forblive social. Dette er dog en lang historie. Jeg håber jeg fik
forklaret mig. For mere information: giap@wumingfoundation.com
Oversættelse: infantprodigy / piratgruppen.org
