Bogweb - Anmeldelser - 1/5-2002
Q
- Carafas øje af Luther Blissett
anmeldt af bibliotekar Michael Høyer-Nielsen
Baggrunden
for romanen er protestanternes oprør mod den katolske kirke, som bliver skudt
i gang med Luthers opdukken på scenen omkring 1518, og de efterfølgende religionskrige
og bondeoprør, som slutter med fundamentalismens sejr inden for både protestantismen
og katolicismen i midten af 1550'erne.
Vi følger Q, som er spion for den magtfulde kardinal Carafa i Rom, og den navnløse, en rebel, som lader sig drive med oprørsbølgen rundt i Europa. Romanen fortælles i nutid af den navnløse, mens Q's afrapporteringer til kardinalen i Rom trækker de historiske linier op og binder den navnløses oplevelser sammen.
Romanen er nådesløs i sin hudfletning af stort set alle parter. Idealerne svigtes, og fyrsterne udnytter kynisk både religion og præster (de nyttige idioter) i deres egne politiske spil, mens bønderne slår hinanden ihjel, og pengemændene har gyldne tider. De såkaldte Gendøbere med ideer om nye samfundsordener i stil med socialismen nedslagtes i Münster, og revolutionen æder atter sine egne børn. Beskrivelsen af Luther er alt andet end flatterende og adskiller sig væsentligt fra den person, jeg husker fra kristendomstimerne i folkeskolen.
Det hele er temmeligt grumt og tankevækkende.
Men hvem er forfatteren til denne storslåede roman? Det vides ikke med sikkerhed!
Romanen har fået meget omtale (PR) på diskussionen om, hvem der gemmer sig bag navnet Luther Blissett. Umberto Eco har været nævnt, hvilket han dog selv benægter, men angiveligt skulle Luther Blisset være pseudonym for 4 anarkistiske studerende fra universitetet i Bologna. Dette giver umiddelbart god mening, da netop dette universitet - et af Europas ældste - er kendt for at udklække stærkt politiske grupper. Luther Blisset udsendte således en presseerklæring mod Natos krig mod Jugoslavien.
Q - Carafas øje er en fremragende roman, som pirrer ens intellekt og rykker ved de vante forestillinger. Den er fremragende i sin beskrivelse af den religiøse fundamentalisme og desillusionerende i sin politiske kynisme. Det er dog også romanens svaghed, idet det konstante bombardement kan virke tungt og kører læseren træt.
Q - Carafas øje er ikke en traditionel historisk roman og vil afskrække og skuffe læsere af mere 'kulørte' historiske romaner. Derfor henvender den sig primært til læsere, der ønsker en intellektuel oplevelse med efterfølgende refleksion over religion og politik.
Hovedland, 2001. 704 sider
1/5-2002
Vi følger Q, som er spion for den magtfulde kardinal Carafa i Rom, og den navnløse, en rebel, som lader sig drive med oprørsbølgen rundt i Europa. Romanen fortælles i nutid af den navnløse, mens Q's afrapporteringer til kardinalen i Rom trækker de historiske linier op og binder den navnløses oplevelser sammen.
Romanen er nådesløs i sin hudfletning af stort set alle parter. Idealerne svigtes, og fyrsterne udnytter kynisk både religion og præster (de nyttige idioter) i deres egne politiske spil, mens bønderne slår hinanden ihjel, og pengemændene har gyldne tider. De såkaldte Gendøbere med ideer om nye samfundsordener i stil med socialismen nedslagtes i Münster, og revolutionen æder atter sine egne børn. Beskrivelsen af Luther er alt andet end flatterende og adskiller sig væsentligt fra den person, jeg husker fra kristendomstimerne i folkeskolen.
Det hele er temmeligt grumt og tankevækkende.
Men hvem er forfatteren til denne storslåede roman? Det vides ikke med sikkerhed!
Romanen har fået meget omtale (PR) på diskussionen om, hvem der gemmer sig bag navnet Luther Blissett. Umberto Eco har været nævnt, hvilket han dog selv benægter, men angiveligt skulle Luther Blisset være pseudonym for 4 anarkistiske studerende fra universitetet i Bologna. Dette giver umiddelbart god mening, da netop dette universitet - et af Europas ældste - er kendt for at udklække stærkt politiske grupper. Luther Blisset udsendte således en presseerklæring mod Natos krig mod Jugoslavien.
Q - Carafas øje er en fremragende roman, som pirrer ens intellekt og rykker ved de vante forestillinger. Den er fremragende i sin beskrivelse af den religiøse fundamentalisme og desillusionerende i sin politiske kynisme. Det er dog også romanens svaghed, idet det konstante bombardement kan virke tungt og kører læseren træt.
Q - Carafas øje er ikke en traditionel historisk roman og vil afskrække og skuffe læsere af mere 'kulørte' historiske romaner. Derfor henvender den sig primært til læsere, der ønsker en intellektuel oplevelse med efterfølgende refleksion over religion og politik.
Hovedland, 2001. 704 sider
1/5-2002
 Dansk - main menu |