Politisk roman om middelalderen
Det anonyme, anarkistiske forfatterkollektiv "Luther Blisset" har begået en effektiv spændings-roman, der anlægger et revolutionært syn på Reformationen.
Luther Blissett: Q CARAFAS ØJE
Oversat fra italiensk af Mads Nygaard Outzen.
704 sider, 368 kr.
Hovedland
Fodboldkyndige vil glippe med øjnene. Er Luther Blissett ikke Watford-spilleren der en overgang og med ikke særlig stor succes spillede for Milan? Jo, såmænd. Der er bare det, at han ikke skrev denne bog og egentlig helst ikke vil have sit navn forbundet med den. Men det kan han altså ikke bestemme. For problematiseringen af ejendomsretten også til navne er af central betydning for forfatterne til "Q Carafas øje."Luther Blissett er navnet på et politisk projekt blandt en gruppe norditalienske studerende fra universitetet i Bologna - tyder alt på når man går ind på nettet under navnet. En slags Røde Brigader hvis våben er tekster af forskellig art og hvis foretrukne kommunikationsform er internettet, med nærværende bog som en undtagelse af mere konventionel art.
Luther Blissett må således formodes at være en gruppe stærkt samfundskritiske unge intellektuelle anarkister. I deres valg af kollektivt navn signalerer de solidaritet med en person som efter deres opfattelse både på grund af sin hudfarve og sin gladiator-status i det internationale fodboldcirkus er underlagt diskrimination og kommercielle interesser.
Mod undertrykkelse Det er da heller ikke svært at få øje på det politiske ærinde i romanen. Det gælder nemlig afvisningen af alle former for undertrykkelse med Reformationstidens Europa som kæmpekulisse og symbol.Titlens "Q" er en af den romerske kirkefyrste Carafas spioner som har til opgave at rapportere tilbage om hvad der foregår i Nordeuropa efter Luthers oprør i 1517. Carafas mål er ikke blot at identificere kætterne men også selv at få den absoluttet førerposition i kirken, pavestolen, og med den betydelig verdslig magt. Det får han da også senere som Paul IV.
Det er en af romanens tunge pointer at Reformationen ikke bare er et rent teologisk oprør men tæt forbundet med bonde-og arbejder-revolutioner rundt omkring. Stormænd, fyrster, konger og kejsere har travlt med at vælge side alt efter hvor de vejrer vinden blæser. Altimens har finanshuset Fugger hænderne fulde med finansieringen af hele foretagendet uden smålig skelen til ret og uret. Det er oplagt at Luther Blissett gerne ser at læseren oversætter til Verdensbanken hver gang navnet Fugger dukker op!
Den navnløse Fortælleren er den person som Q hurtigt begynder at fokusere på, for han har det med at dukke op hvor der sker voldsomme ting i protestantismen navn. Han er navnløs men optræder med en række forskellige dæknavne historien igennem.Som ung teolog med lutherske sympatier gør han fælles sag med de besiddelsesløse bønder. Som tiden går opdager han imidlertid at revolutioner har det med at konsolidere sig med modsatte fortegn, jf. bare Napoleon og Amdi Petersen.
Det for fortælleren så nødvendige anarki har dog også sine grænser. På det punkt synes slutningen af historien måske ikke helt tilfredsstillende. Men det er måske det, Luther Blissett på provokerende facon vil have læseren til at gennemtænke.
"Q Carafas øje" er på mange måder bare en stort anlagt historisk roman dækkende 1517 til 1555 med et væld af detaljer og holdt i en filmagtig stil med korte tableauer og hurtige skift. Der fortælles lidt hæsblæsende udelukkende i nutid. Alt i alt er der tale om en omhyggeligt og dygtig udført udnyttelse af en genre med stor læserpopularitet og som ofte har været brugt som politisk budskab, gerne af nationalistisk art, jfr. blot Ingemann herhjemme.
Umberto Eco? Ikke så få har gættet på Umberto Eco, også fra universitetet i Bologna, som den egentlige ophavsmand. Men det tilbagevises med foragt af det anonyme forfatterkollektiv i deres talrige meddelelser på nettet. De er nemlig også mod begrebet "den store forfatter," som Eco jo om nogen står for. Luther Blissett har i den forbindelse fået forlaget Einaudi til at give afkald på copyright, så bogen er frit tilgængelig for alle verden over. Den bliver da også rask oversat.Inden en af romanens hovedfigurer bliver halshugget råber han: »Alt tilhører alle!« Med "projekt-Luther Blissett", hvori denne roman er den foreløbig mest markante manifestation, har anarkismen bevæget sig ind i den postmoderne (u)virkelighed.
Det vil på den baggrund være ironisk hvis bogen bliver den internationale salgssucces alt tegner til. Medmindre vi altså har at gøre med en markedsføringskampagne der kan få Benettons PR-folk til at ligne de rene amatører.
