Ny bog
Af David Rehling

Når troen hærger

Underfundig italiensk spionroman hvirvler læseren rundt i 1500-tallets europæiske religionskrige


EU-skeptiske partier i Danmark blev forargede, da EU’s stats- og regeringschefer i en nylig topmødeerklæring - offentliggjort som annonce - tillod sig at prale: «Den Europæiske Union er en succes. Der har nu i over et halvt århundrede været fred i Europa.»
   Og erklæringen er da malet med den brede pensel. Også den stabiliserende amerikanske indflydelse gennem NATO har været med til at holde den fred, der har været. Men som dog ikke har været total. Nordirland og Balkan hører vist også med til Europa.
   Men alligevel: Fred er en usædvanlig tilstand i vores verdensdel. Europas historie er i det store hele en fortælling om krig.
   Hvert århundrede har budt på sine rædsler. I 1500-tallet var det alle mod alle : Protestanter, katolikker, bønder, herremænd, håndværkerlaug, lejesoldater, fyrstemagt, kongemagt, kejsermagt , gejstlighed og pavemagt. Alliancerne skiftede lige så hurtigt, som de i dag gør det i Afghanistan.
   Den italienske roman Q - Carafas øje spænder over årende 1518-1555. Q er den signatur, som den katolsk agent gemmer sig under. Carafa er den kardinal, Q indrapporterer til. Når Q skriver vildledende meddelelser til protestantiske oprørere, folder han navnet ud til Qohelet.


Skyggespil
   Her viser bogen sin karakter af underfundigt religiøst-filosofisk skyggespil, for navnet Qohelet er en anden staveform af Kohelet, den hebraiske titel på den gammeltestamentlige Prædikerens Bog. Dens budskab er, at mennesket ikke er i stand til at forme sin tilværelse, men illusionsløst må tage til takke med den godhed, Gud måtte vise.
   Det er dette tema, som romanen gennemspiller, selv om den fremtræder som et historisk-dramatisk opgør mellem Q og en vedholdende protestantisk udfordrer af pavemagten. Også om Q’s modstander er der navnedrilleri: Vi får heller ikke at vide, hvad han egentlig hedder. Undervejs i historien skifter han gang på gang identitet, som hans væsen synes at omforme sig efter. I sin mangfoldighed af navne forbliver han Den Navnløse.
   I deres gensidigt krydsende løbebaner søles Q og Den Navnløse i blod - revet med som de er af de troens ugerninger, der hærger Europa. Eller er det i virkeligheden den rå magt -  den politiske og pengenes - der svøber sig i fromhedens gevandter? Det kommer de efterhånden begge til at tvivle om. Da de mødes til et endeligt opgør, er der måske ikke længere forskel på dem. Og det var der måske heller ikke fra begyndelsen: Hver tog blot den tilbudte skæbne på sig.
   Det kan lyde for luftigt filosofisk til at danne grundlag for en spændingsroman. Men læseren gribes af fortællingen, fordi den i sin sindrighed også er sanselig og vild. Det er en guidet tur gennem et vanvittigt Europa, fra Antwerpen til Venedig.

Jensen og le Carré
   I indvævningen af filosofisk underfundighed er påvirkningen fra Umberto Ecos Rosens navn er tydelig, men romanen får sin egenart ved samtidig at vække mindelser til Johannes V. Jensen og John le Carré.
   Jensen, fordi hans Kongens fald gør samme historiske periode nærværende, og den også - om end mere virtuost - spænder over hele sanseregistret, så læseren bliver til aktør i handlingen. John le Carré, fordi det er hans absurde Smiley-verden af omsonst udspekuleret spionintrige, der løftes fra Den Kolde Krig og 450 år tilbage, i religionskrigene. Det giver læseren aha-oplevelser på begge de europæiske konflikter.
   Helt i pagt med romanens navnedrilleri er det, at forfatteren angives som Luther Blissett, hvad der dog på flappen indrømmes som et dæknavn, der traditionelt har været anvendt på værker «af oppositionel karakter.»
   Det hedder videre, sandfærdigt eller ej: «Det er blevet kendt, at bag Q står fire unge studerende fra Bologna, der ikke har noget ønske om berømmelse i konventionel forstand, for som de siger: ’Det er skønt at være berømt i al anonymitet’.»
   Spøjs bog. Ros til forlaget Hovedland for at have bragt den til en dansk læserkreds, tilmed i en gyseligt god oversættelse ved Mads N. Outzen.

 Luther Blissett: Q - Carafas øje. 704 s., 368 kr. Hovedland